Ludomani ressourcer – Her kan du få hjælp

Ludomani er et væsentligt problem for mange mennesker, og i takt med en større spilleindustri, har problemet også vokset sig større. Heldigvis er der flere gode muligheder, hvis du søger efter hjælp til at stoppe afhængigheden.

Der er både telefonlinjer, gratis samtaler, og betalte forløb hos diverse organisationer i Danmark, som hjælper med at stoppe ludomani.

Gratis ludomani behandling

Der er flere steder, hvor du kan få hjælp til ludomani helt gratis.

Et af de nyeste initiativer kommer fra Spillemyndigheden selv. De har nemlig åbnet en telefonlinje, som alle kan ringe ind til. Initiativet hedder StopSpillet og deres telefonnummer er 70 22 28 25.

StopSpillet

Når du ringer ind, kan du få professionel rådgivning om ansvarligt spil, du kan få identificeret og afklaret din spilleadfærd, og du kan få vejledning om de behandlingsmuligheder, som der er.

Det er gratis at ringe ind, og du kommer til at tale med en rådgiver fra Spillemyndigheden. Samtalen koster altså ingenting, men det kan dog være, at fremtidige behandlingsforløb, som du får anbefalet, vil være mod betaling.

Center for Ludomani tilbyder et gratis forløb, som du kan tilmelde dig, hvis du føler at du er spilafhængig. Du ringer ind og bestiller en tid. Dernæst får du tilbudt et forløb, hvor der er op til 12 samtaler.

Det kan foregå i enten København, Aarhus eller Odense. Hvis du ikke bor i nærheden af nogle af disse byer, tilbyder Center for Ludomani også fjernbehandling, hvilket kan være effektivt. Fordelen er, at alt er gratis, og at du ikke behøver nogle henvisninger for at komme i gang.

Føler du, at du ikke har kontrol over dit spilforbrug, så er det oplagt at kontakte Center for Ludomani. De arbejder med kognitiv terapi og et af de største fokuspunkter er at undgå senere tilbagefald. Alt i alt et rigtigt godt tilbud for ludomaner i Danmark.

Frederiksberg Centret var tidligere et sted, hvor ludomaner kunne få behandling mod betaling, men efter de er begyndt at få statsstøtte, er det nu gratis.

Det er oplagt at kontakte Frederiksberg Centret, hvis du bor i hovedstadsområdet og søger hjælp. De har et rigtigt godt ry i branchen.

Du kan også tage et kig på en eller flere af disse institutioner, som er statsstøttede, hvilket betyder at de modtager penge fra den danske stat. Her kan du altså også ansøge om hjælp, og hvis de har ressourcer til det, vil dit forløb være gratis:

  • Alfa København
  • Behandlingscenter Tjele København
  • Lotus Behandlingscenter
  • Ludomaniklinikken Mindwork
  • Ludomaniklinikken i Odense
  • Tjele Aarhus
  • Forskningsklinikken for Ludomani
  • Tjele Aalborg
  • Tjele Kolding
  • Center for Ludomani i flere danske byer

Få det fulde overblik hos Spillemyndigheden her. De nævner alle behandlingssteder, som er statsstøttede.

Center for Ludomani - Forside

Betalte forløb og samtaler

Udover ovenstående muligheder er der også mange private klinikker, som ikke modtager statsstøtte, og som derfor har betalte løsninger.

Her kan der både være tale om specifikke organisationer, der hjælper med ludomani, men også mere generelle misbrugscentre, som arbejder med flere former for afhængighed, hvor ludomani måske er én af dem.

Det er selvfølgelig en ulempe, at du skal betale for behandling, når man kan få det gratis andre steder. Men det positive er, at det ofte ender med at virke.

Et betalt forløb mod ludomani er især oplagt, hvis du ønsker at hjælpe en anden person, som lider af spilafhængighed.

Dansk Misbrugsbehandling er en af de primære organisationer i Danmark, som tilbyder ludomani behandling. På deres hjemmeside har de en test klar, så du kan finde ud af, om du er afhængig af pengespil eller ej.

Du kan ringe ind og kontakte dem 24 timer i døgnet. Hvis du begynder et forløb hos dem, kan du dog forvente, at det vil komme til at koste penge. Men det er et sted, der har et godt ry, og som benytter effektive strategier i deres behandling.

Mange psykologer hjælper også med ludomani. Det kan være en god vej frem, hvis du ønsker samtale, og du samtidig gerne vil se sagen fra et mere medicinsk perspektiv.

Derfor kan du også altid overveje at hive fat i en psykolog, hvis du ønsker vejledning til ludomani – og måske til flere ting i hverdagen. En anden løsning er psykoterapi, hvor du simpelthen bare taler med en terapeut om dine problemer, og det viser sig også ofte at hjælpe.

Læs også: 5 Bedste Spilleautomater med Vikinger.

Selvudelukkelse hos bookmakere og casinoer

Du kan altså søge om hjælp adskillige steder. Mange danske organisationer tilbyder hjælp til ludomani i form af telefonlinjer, som er åbne det meste af tiden. Det er for eksempel tilfældet med StopSpillet, Center for Ludomani og Ludomaniforeningen.

Mange af dem har også deciderede forløb, som er gratis. Men det er vigtigt, at du selv går ind til det med en god indstilling, og derfor er der også ting, som du kan gøre helt selv for at stoppe problemerne.

Center for Ludomani - kontakt

Udover at søge om professionel hjælp kan du på eget ansvar selvudelukke dig selv fra spillesiderne i Danmark. Det foregår igennem ROFUS, som er et register, hvor du kan udelukke dig selv med NemID.

Derefter har du ikke adgang til dine spillekonti længere, og du kan heller ikke oprette nye. Det virker som regel ret effektivt. Vi har en guide til, hvordan du udelukker dig selv igennem ROFUS, så den anbefaler vi, at du ser nærmere på.

På sin vis kan man jo sige, at ROFUS også er en ressource til at stoppe ludomani, da det gør det betragteligt sværere at spille.

Læs også: Ansvarlig Gambling.

Læs artikler om ludomani

Udover at søge om professionel hjælp, tale med en ekspert og at lade dig registrere i ROFUS, anbefaler vi også, at du simpelthen bare læser nogle artikler om ludomani.

Mange hjemmesider har artikler oppe med gode tips til at behandle spilafhængighed, så det kan bestemt også være brugbart.

En Google-søgning kan hurtigt sende dig på rette vej, og for mange ludomaner har det hjulpet at læse tips til at stoppe med pengespil. Derfor kan det også anbefales.

Desuden er der mange organisationer, som har tests og quizzer til dig, der er i tvivl: Nogle gange er det ikke helt tydeligt, om man er ludoman eller ej. Ved at lave lidt research er det nemmere at identificere problemerne.

Det er ofte det første skridt. Vi anbefaler samlet, at du læser mere om ludomani, overvejer om du har problemet. Hvis det er tilfældet, så søg om hjælp – ring ind til en af de mange telefonlinjer og start et forløb.

Læs også: TOP 5 Spilleautomater med progressive jackpots.

GB (Gambling) Foringen: Ansvarlig Gambling i Danmark