Privathospitalet Mølholm

Privathospitalet Mølholm har sine fedmeoperationer på sin afdeling i Vejle og du kan læse meget mere om mulighederne på deres hjemmeside: www.molholm.dk

Privathospitalet Mølholm: Fedmeoperationer i verdensklasse
Enestående resultater med fedmekirurgi på Privathospitalet Mølholm i Vejle sikrer plads blandt verdens førende fedmespecialister.
Nordens største fedmekirurgiske hospital, Privathospitalet Mølholm i Vejle, er verdenskendt for sine markante patientresultater med fedmekirurgi. Det har sikret hospitalet plads på talerstolen på verdenskongressen i fedmekirurgi (IFSO), som afholdes i september 2010 i Los Angles, USA. Her skal Privathospitalet Mølholm, som det eneste danske hospital, dele ud af sin store ekspertise og mangeårige erfaringer med fedmekirurgi. Hensigten er at bidrage med ny viden om sikker og effektiv kirurgisk behandling af svær overvægt, der kan gøre fedmekirurgien på verdens plan stadig bedre.
Svært overvægtige sikret højeste kvalitet i behandlingen
Med over 3500 fedmeoperationer, et mandskab, der tæller nordens dygtigste fedmekirurger og et kvalitetsregister, der - som det eneste og største i Danmark - dokumenterer resultater i topklasse, har Privathospitalet Mølholm længe været førende i behandlingen af svær overvægt i Norden. Udover et gennemsnitligt vægttab blandt fedmeopererede patienter på 47 kilo kan hospitalet fremvise en markant forøgelse af livskvalitet hos 99 % af patienterne og en tilfredshed med patientforløbet på 96 %.
Det har gennem flere år fået fedmespecialister over hele Europa til at rejse til privathospitalet i Vejle for at lære, hvad det er, hospitalet gør, som sikrer svært overvægtige patienter fedmekirurgisk behandling i særklasse.
Initiativ til internationalt forsknings- og uddannelsescenter
Nu efterspørges det erfarne behandlingsteams viden om fedmekirurgi også over Atlanten i USA, hvor Privathospitalet Mølholm skal dele ud af hospitalets forskningsresultater i fedmekirurgi.
Med en opfølgningsperiode på over 10 år, hvor Privathospitalet Mølholm nøje følger sine patienter, ligger hospitalet som det eneste danske hospital inde med omfattende patientdata, der kan anvendes til yderligere brug for forskning og forbedring af den fedmekirurgiske behandling. Det har fået Privathospitalet Mølholm til at nedsætte et internationalt forsknings- og uddannelsescenter Centre Of Excellence in Obesity Research and Surgery, CEORS, som gør det muligt for forskere og hospitaler i både ind og udland at få indblik i, hvordan man sikrer optimalt udbytte af fedmekirurgisk behandling.
Allerede nu er flere forskningsprojekter i samarbejde med en række danske Universitetshospitaler i støbeskeen på Privathospitalet Mølholm. Også flere uddannelsesforløb er indgået med både kirurger, specialsygeplejersker og kliniske diætister, som gennem oplæring og supervision får nye kompetencer inden for fedmekirurgisk patienthåndtering, der kan løfte den samlede behandling af svær overvægt.
Det er ikke første gang, at Privathospitalet Mølholm bidrager med forskning og uddannelse. Gennem flere år har hospitalet tilbudt udenlandske og danske læger uddannelse i fedmekirurgi, men med CEORS bliver det muligt at udbygge forsknings- og uddannelsesaktiviteter til gavn for flere patienter og sygehuse.
Læs mere på http://fedmekirurgi.nu/
